Varje år firas frihetsdagen med ett fackeltåg genom Istedgade. Röda Kapellets vänorkester Röde Horn går alltid i täten, och ofta deltar enstaka musikanter från Lund.
Firandet har utvecklats till en demonstration mot främlingsfientlighet och rasism och mot den borgerliga regeringen. Skarorna av äldre har tunnats ut, och det är numera sällsynt med levande ljus i fönstren längs Istedgade. Men det är många ungdomar där, och det är glöd i talen.
Veckobladet publicerar avslutningstalet, som hölls i Enghaveparken av Anne Jessen. Jessen är ordförande i föreningen Demos som har likheter med svenska antirasistiska Expo.
Tale 4. maj 2011
Om 3 dage – den 7. maj – bliver der i Köln i Tyskland afholdt en international demonstration under parolen ”March for frihed”. Arrangørerne bag denne såkaldte frihedsmarch er en højrenationalistisk gruppe, som mener, at frihed er at blive fri for andres kultur og tanker, blive fri for værdier som solidaritet og fællesskab, blive fri for udlændinge og især blive fri for udlændinge med en muslimsk baggrund.
På talerlisten står det amerikanske Tea Party, Frihedspartiet fra Østrig og det belgiske Vlaams Belang. Alt sammen partier, som er kendte for deres nationalistiske og racistiske holdninger og handlinger. At de holder deres frihedsmarch den 7. maj er ikke en tilfældighed, men et meget bevidst valg. Det er i disse dage, at vi og resten af Europa fejrer Nazi-Tysklands kapitulation og fascismens sammenbrud, at vi fejrer befrielsen fra krig, undertrykkelse og etnisk forfølgelse. Nationalisterne misbruger denne dag ved at vende hele frihedsbegrebet på hovedet og få manipuleret og mobiliseret for en sag, som vi troede, aldrig skulle få lov til at vokse sig stærk igen.
Vi ser en stigende tendens rundt omkring i Europa, hvor nationale såvel som internationale mærkedage bliver overtaget af højrenationalistiske grupper. I Sverige bliver nationaldagen den 6. juni brugt til at mobilisere den yderste højrefløj. Og i søndags var der i flere byer i Tyskland 1. maj demonstrationer indkaldt af det nazistiske parti NPD. De fik nu ikke lov til at marchere ret langt. Ikke fordi deres demonstrationer blev forbudt af myndighederne, men fordi de blev mødt med massive folkelige protester og moddemonstrationer.
Det er svaret, når nazister og racister vil marchere i vores gader.
Men desværre er der en markant stigning i højreekstremistiske aktiviteter og ikke mindst voldsepisoder. Hårdest er det på seneste gået ud over romaerne i Ungarn og Rumænien, hvor de udsættes for en systematisk forfølgelse. I påsken måtte Røde Kors evakuere en hel roma landsby nord for Budapest, fordi en højreekstremistisk gruppe havde organiseret en paramilitær træningslejr i nærheden. Myndighederne kunne ikke garantere for romaernes sikkerhed.
Men også Danmark har gjort sig ubehageligt bemærket ved at udvise romaer uden lovligt grundlag.
Hetz og forfølgelse er blevet legitimt, fordi højrenationalistiske grupper og partier overalt i Europa nu i årevis har kunnet videreformidle nationalistiske, racistiske og hadske budskaber i medier og fra offentlige talerstole og parlamenter.
Og retorikken har båret frugt i store dele af Europas befolkninger. Det er knap en måned siden at Finland gik til valg og gav så mange stemmer til det højrenationalistiske parti, Sande Finner, at det er kommet i parlamentet og dermed sikret sig en magtposition. Det samme mønster gentager sig i Sverige, hvor Sverigedemokraterne på trods af deres rødder i nazistisk fortid har fået politisk anerkendelse. Listen over ekstreme højrefløjspartier, som har vokset sig stærke i Europa, er lang.
På talerlisten står det amerikanske Tea Party, Frihedspartiet fra Østrig og det belgiske Vlaams Belang. Alt sammen partier, som er kendte for deres nationalistiske og racistiske holdninger og handlinger. At de holder deres frihedsmarch den 7. maj er ikke en tilfældighed, men et meget bevidst valg. Det er i disse dage, at vi og resten af Europa fejrer Nazi-Tysklands kapitulation og fascismens sammenbrud, at vi fejrer befrielsen fra krig, undertrykkelse og etnisk forfølgelse. Nationalisterne misbruger denne dag ved at vende hele frihedsbegrebet på hovedet og få manipuleret og mobiliseret for en sag, som vi troede, aldrig skulle få lov til at vokse sig stærk igen.
Vi ser en stigende tendens rundt omkring i Europa, hvor nationale såvel som internationale mærkedage bliver overtaget af højrenationalistiske grupper. I Sverige bliver nationaldagen den 6. juni brugt til at mobilisere den yderste højrefløj. Og i søndags var der i flere byer i Tyskland 1. maj demonstrationer indkaldt af det nazistiske parti NPD. De fik nu ikke lov til at marchere ret langt. Ikke fordi deres demonstrationer blev forbudt af myndighederne, men fordi de blev mødt med massive folkelige protester og moddemonstrationer.
Det er svaret, når nazister og racister vil marchere i vores gader.
Men desværre er der en markant stigning i højreekstremistiske aktiviteter og ikke mindst voldsepisoder. Hårdest er det på seneste gået ud over romaerne i Ungarn og Rumænien, hvor de udsættes for en systematisk forfølgelse. I påsken måtte Røde Kors evakuere en hel roma landsby nord for Budapest, fordi en højreekstremistisk gruppe havde organiseret en paramilitær træningslejr i nærheden. Myndighederne kunne ikke garantere for romaernes sikkerhed.
Men også Danmark har gjort sig ubehageligt bemærket ved at udvise romaer uden lovligt grundlag.
Hetz og forfølgelse er blevet legitimt, fordi højrenationalistiske grupper og partier overalt i Europa nu i årevis har kunnet videreformidle nationalistiske, racistiske og hadske budskaber i medier og fra offentlige talerstole og parlamenter.
Og retorikken har båret frugt i store dele af Europas befolkninger. Det er knap en måned siden at Finland gik til valg og gav så mange stemmer til det højrenationalistiske parti, Sande Finner, at det er kommet i parlamentet og dermed sikret sig en magtposition. Det samme mønster gentager sig i Sverige, hvor Sverigedemokraterne på trods af deres rødder i nazistisk fortid har fået politisk anerkendelse. Listen over ekstreme højrefløjspartier, som har vokset sig stærke i Europa, er lang.
Det er højrefløjspartier, som Dansk Folkeparti kalder for venner og har indgået et formelt samarbejde med i EU.
Hvem er disse venner? Jeg kan nævne et litauisk parti, som agiterer for forbud mod homoseksuelle, et hollandsk parti, som mener, at kvinder ikke skal deltage i politik, et græsk parti med dybe rødder i fascismen. Og så er der Lega Nord fra Italien, som for nylig opfordrede til brug af våben mod flygtninge fra Nordafrika.
Dansk Folkepartis mere uformelle venner rundt omkring i Europa er f.eks. Geert Wilders fra Frihedspartiet i Holland, hvis mærkesag nummer ét er at bekæmpe muslimerne. Selv kalder han det for kampen for ytringsfrihed. Wilders har ved flere lejligheder været gæstetaler i Trykkefrihedsselskabet, som jo regnes for Dansk Folkepartis forlængede arm, og hvis formand i går i Østre Landsret blev dømt for racisme. Og så er der det belgiske Vlaams Belang, hvis forgænger var så åbenlyst racistisk, at det blev forbudt. Vlaams Belang er lige så ekstremt og racistisk, men har blot pakket budskaberne pænere ind. Budskaber, som bl.a. er videregivet til Dansk Folkepartis Ungdom, da Vlaams Belang var oplægsholder på et af deres årsmøder.
Vi må erkende, at højrenationalismen er under fremmarch i Europa.
Vi må - på årsdagen for Danmarks befrielse - erkende, at en ny besættelse er under udvikling. En besættelse, som er ved at bemægtige sig de værdier, som vi og mange før os har kæmpet for, nemlig solidaritet, fællesskab og beskyttelse af mindretal.
De ”nye danske” værdier handler om noget helt andet, nemlig om etnisk eksklusion.
Det handler om at holde en hel befolkningsgruppe uden for fællesskabet. Vi ser det konkret udmøntet i lovgivningen, hvor indviklede pointsystemer og uopnåelige krav for at blive familiesammenført, få opholdstilladelser eller statsborgerskab, umuliggør et medborgerskab, som bygger på respekt og ligeværd. Vi ser det i de mange brud på menneskerettigheds-konventioner, som regeringen og Dansk Folkeparti kun har et ligegyldigt skuldertræk tilovers for. Så sent som i dag har Dansk Folkeparti fremsat forslag om at udvise såkaldte bandemedlemmer uden retssag og uden dom.
Denne nye besættelse, som er ved at udhule hele det humane retssamfund, er ikke kommet pludselig. Nej, den er vokset langsomt, har taget bid for bid af de rettigheder, som vi troede, vi var sikret i en retsstat.
På en dag som i dag skuer vi tilbage for at mindes de kampe, der er blevet kæmpet for friheden, og glædes over sejren. Men vi står her også, fordi vi ved, at der skal kæmpes nye kampe for at imødegå nationalisme, racisme og fremmedhad.
Den kamp er vi fælles om.
Vi ses igen næste år 4. maj.
Anne Jessen
Hvem er disse venner? Jeg kan nævne et litauisk parti, som agiterer for forbud mod homoseksuelle, et hollandsk parti, som mener, at kvinder ikke skal deltage i politik, et græsk parti med dybe rødder i fascismen. Og så er der Lega Nord fra Italien, som for nylig opfordrede til brug af våben mod flygtninge fra Nordafrika.
Dansk Folkepartis mere uformelle venner rundt omkring i Europa er f.eks. Geert Wilders fra Frihedspartiet i Holland, hvis mærkesag nummer ét er at bekæmpe muslimerne. Selv kalder han det for kampen for ytringsfrihed. Wilders har ved flere lejligheder været gæstetaler i Trykkefrihedsselskabet, som jo regnes for Dansk Folkepartis forlængede arm, og hvis formand i går i Østre Landsret blev dømt for racisme. Og så er der det belgiske Vlaams Belang, hvis forgænger var så åbenlyst racistisk, at det blev forbudt. Vlaams Belang er lige så ekstremt og racistisk, men har blot pakket budskaberne pænere ind. Budskaber, som bl.a. er videregivet til Dansk Folkepartis Ungdom, da Vlaams Belang var oplægsholder på et af deres årsmøder.
Vi må erkende, at højrenationalismen er under fremmarch i Europa.
Vi må - på årsdagen for Danmarks befrielse - erkende, at en ny besættelse er under udvikling. En besættelse, som er ved at bemægtige sig de værdier, som vi og mange før os har kæmpet for, nemlig solidaritet, fællesskab og beskyttelse af mindretal.
De ”nye danske” værdier handler om noget helt andet, nemlig om etnisk eksklusion.
Det handler om at holde en hel befolkningsgruppe uden for fællesskabet. Vi ser det konkret udmøntet i lovgivningen, hvor indviklede pointsystemer og uopnåelige krav for at blive familiesammenført, få opholdstilladelser eller statsborgerskab, umuliggør et medborgerskab, som bygger på respekt og ligeværd. Vi ser det i de mange brud på menneskerettigheds-konventioner, som regeringen og Dansk Folkeparti kun har et ligegyldigt skuldertræk tilovers for. Så sent som i dag har Dansk Folkeparti fremsat forslag om at udvise såkaldte bandemedlemmer uden retssag og uden dom.
Denne nye besættelse, som er ved at udhule hele det humane retssamfund, er ikke kommet pludselig. Nej, den er vokset langsomt, har taget bid for bid af de rettigheder, som vi troede, vi var sikret i en retsstat.
På en dag som i dag skuer vi tilbage for at mindes de kampe, der er blevet kæmpet for friheden, og glædes over sejren. Men vi står her også, fordi vi ved, at der skal kæmpes nye kampe for at imødegå nationalisme, racisme og fremmedhad.
Den kamp er vi fælles om.
Vi ses igen næste år 4. maj.
Anne Jessen
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar